Kom på OktoberCamp på Musikefterskolen i Humble

Nu åbner vi tilmeldingen til dette års gratis OktoberCamp, der løber af stablen den 26. og 27. oktober 2019.

OktoberCamp er et tilbud til dig, der er vild med musik og gerne vil smage på efterskolelivet. Du tjekker ind på skolen lørdag kl. 11. og herefter står den på sang, musik og hygge med andre unge, der brænder for at spille musik.

Du vælger selv, hvilket linjehold, du vil følge: Rytmisk, Jazz, Elektronisk eller Folkemusik. Alle skolens linjefagslærere er med, så du får en god fornemmelse af, hvordan det er at gå på Musikefterskolen i Humble. Vi synger kor, har SSB (Sang, Spil og Bevægelse) og spiser lækker mad fra vores økologiske køkken. Vi garanterer masser af efterskolestemning og hygge hele weekenden. Campen rundes af med en stor afslutningskoncert, hvor forældre og familie er inviterede. Herefter tilbyder vi kaffe og kage, og der er mulighed for samtaler med forstander og lærere.

Du skal gå i 7. til 9. klasse for at deltage på OktoberCamp. Der er mulighed for gratis transport fra Odense, Svendborg og Spodsbjerg.

Det er helt gratis at deltage på OktoberCamp. Du kan læse mere om OktoberCamp på hjemmesiden, Facebook eller booke din plads med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Adventskoncert i Humble Kirke

Tiden nærmer sig for den årlige adventskoncert, hvor vi traditionen tro indbyder til stemningsfuld korkoncert i Humble K...

Læs mere her

JazzCamp – nyt camptilbud på Musikefterskolen i Humble

For første gang byder Musikefterskolen inden for til JazzCamp. JazzCamp er et tilbud til dig, der er vild med jazz og ge...

Læs mere her

Koncert: DJ i verdensklasse!

Anastasia Kristensen er et stjerneskud på den internationale DJ-scene. Den dansk-russiske DJ og producer har turneret ve...

Læs mere her


Flere nyheder