JazzCamp – nyt camptilbud på Musikefterskolen i Humble

For første gang byder Musikefterskolen inden for til JazzCamp. JazzCamp er et tilbud til dig, der er vild med jazz og gerne vil tilbringe et swingende døgn på Musikefterskolen fyldt med sammenspil og efterskolehygge. 

En camp med fokus på jazz!

JazzCampen finder sted fra lørdag den 7. december til søndag den 8. december 2019. Campens hovedingrediens er sammenspil. Under kyndig vejledning fra skolens jazzlinjelærer Jesper Hertz kaster du dig sammen med campens øvrige deltagere ud i jazzens univers. Lørdag aften er der jazzjam med resten af efterskolens jazz-interesserede elever. Campen afsluttes søndag eftermiddag med en koncert for forældre og familie, der kan komme ned og høre resultatet af jeres jazzede sammenspil. Musikefterskolen byder på kaffe og kage, og der er mulighed for en samtale med skolens lærere eller ledelse, hvis du er blevet nysgerrig på, om et år på Musikefterskolen er noget for dig. 

Campen er gratis og er et tilbud til unge, der går i 7. til 9. klasse. Under campen får du fuld forplejning fra Musikefterskolens lækre, økologiske køkken. Du overnatter på et elev-værelse sammen med en anden camp-deltager. 

Vi håber at se dig til et swingende døgn på Musikefterskolen. Læs mere og tilmeld dig her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Kom og oplev årets musikforestilling: Hjerte

Hjertet er velsagtens et af de mest kendte og udbredte symboler, der findes. De fleste ved, hvad det handler om, når det...

Læs mere her

Hatiansk voodoo-musik og dub på Musikefterskolen i Humble

Det bliver en koncert ud over det sædvanlige, når Chouk Bwa og The Ångströmers spiller på Musikefterskolen i Humble sønd...

Læs mere her

Tilmeld dig årets PåskeCamp

Den 5. og 6. april 2020 kan du komme til gratis PåskeCamp på Musikefterskolen i Humble.  PåskeCamp er et intenst døgn fy...

Læs mere her


Flere nyheder