Efterskolernes dag 2020

Søndag den 27. september kl. 11:00 – 18:00 holder Musikefterskolen i Humble åbent hus i forbindelse med Efterskolernes dag. Få en rundvisning, hør skolens elevkor synge, bliv klogere på skolens værdier og hverdag og få lækker økologisk mad fra vores skolekøkken. Alle skolens lærere og elever står klar til at tage imod dig og hjælpe dig med at finde ud af, om Musikefterskolen er en efterskole for dig.

Det er også muligt at få en samtale med en af skolens lærere på Efterskolernes dag. Samtalen er ikke forpligtende, men den er en forudsætning for at blive optaget som elev, så grib chancen, når du alligevel er på besøg.

Grundet Covid-19 kræver et besøg på Efterskolernes dag i år, at du booker en besøgstid på forhånd. Vi følger i øvrigt alle regeringens retningslinjer i forhold til Covid-19, og vi sørger for, at arrangementet vil forløbe i henhold til de gældende retningslinjer. Det er ikke påkrævet at bære mundbind under besøget. Vi sørger for, at rundvisninger og samtaler kan forløbe med opretholdelse af afstandskrav.

Book et besøg på Efterskolernes dag 2020

Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble

Kunne du tænke dig et efterskoleår, hvor du bliver del af et musikalsk fællesskab og vokser både som musiker og menneske, så kom og besøg os til Efterskolernes dag og se om Musikefterskolen i Humble er noget for dig.

Som efterskoleelev på Musikefterskolen i Humble får du blandt andet inspirerende og kompetent undervisning på en af vores fire musiklinjer, soloundervisning og unikke koncertoplevelser, ligesom du kan se frem til selv at stå på scenen – blandt andet på vores studietur til New York. Hvis du vil høre mere og opleve Humble-ånden på egen krop, så kom og besøg os til Efterskolernes dag den 27. september 2020.

Hvad kan du oplever til Efterskolernes dag på Musikefterskolen?

Vi holder åbent hus fra kl. 11-18. Hver time afholder vi minikoncert med Musikefterskolens kor, linjehold og elevernes egne bands, ligesom forstander Jonas Hald fortæller om, hvad du kan forvente af et efterskole ophold på Musikefterskolen.

Vi tilbyder rundvisninger, hvor elever viser alle skolens faciliteter frem og fortæller om skolen; hvad vi laver og hvordan hverdagen på Musikefterskolen er.

Det vil også være muligt at møde lærerne og få en optagelsessamtale, hvis du tænker, at Musikefterskolen er noget for dig.

Vores økologiske køkken serverer frokost fra 12.00 – 14.00. Resten af dagen tilbyder vi forfriskninger såsom frugt, kaffe og kage. I spisesalen vil det også være muligt at få en snak med vores lærere, der står klar til at besvare alle dine spørgsmål og tale med dig om hverdagslivet på skolen, den boglige undervisning, musikundervisning, soloundervisning, fordybelsesfag, valgfag, koncerter, musikfestival, vores studierejse til New York og alt det andet, vi laver i løbet af et skoleår.

Grundet Covid-19 kræver et besøg på Efterskolernes dag i år, at du booker en besøgstid på forhånd. Følg nedenstående link for at booke en tid:

Book et besøg på Efterskolernes dag 2020

Bliv klogere på Musikefterskolens musiklinjer og korundervisning

Udover at besøge Musikefterskolen på Efterskolernes dag, kan du allerede nu blive klogere på vores musiklinjer og korundervisningen ved at se de fire videoer i bunden af siden. Du kan selvfølgelig også læse meget mere om skolen på vores hjemmeside, på Facebook og Instagram.

Vi glæder os til at møde dig og dine forældre til Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble!

Du finder Musikefterskolen i Humble på adressen: Hovedgaden 21, 5932 Humble. 

 


Vis stort kort

Oplev vores musiklinjer og fælleskoret:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Besøgsdag erstatter Efterskolernes dag

Efterskolernes dag er som landsdækkende begivenhed aflyst. Efterskoleforeningen har dog givet tilladelse til at afholde ...

Læs mere her

Efterskolernes dag 2020

Søndag den 27. september kl. 11:00 - 18:00 holder Musikefterskolen i Humble åbent hus i forbindelse med Efterskolernes d...

Læs mere her

Kom på MusikCamp 2020

Fra den 26. juli – 1. august 2020 afholder vi vores populære MusikCamp for unge mellem 12 og 15 år, der er vilde med mus...

Læs mere her


Flere nyheder