Brobygning

10. klasses eleverne skal i løbet af skoleåret i en uges obligatorisk brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne. Brobygningen foregår fra efterskolen, men planlægges af de modtagende uddannelsesinstitutioner. Eleverne skal i deres uddannelsesplan tilkendegive, hvilke uddannelser de ønsker i de to ugers brobygning. Uddannelsesplanen udarbejdes sammen med studievejlederen på elevens nuværende skole og sendes automatisk til os efter d. 15. marts.

Det er et lovkrav, at brobygningsaktiviteterne for den enkelte elev spredes på mere end en uddannelsesinstitution. Vi tilbyder brobygning inden for følgende ungdomsudannelser i Svendborg: Svendborg Erhvervsskole: HHX (handelsgymnasiet), HTX (teknisk gymnasium) samt Erhvervsuddannelser inden for: Dyr, planter og natur; Produktion og udvikling; Strøm, styring og IT; Bil, fly og andre transportmidler; Bygge og anlæg; Medieproduktion; Merkantil; Mad til mennesker og Sundhed, omsorg og pædagogik samt STX (studentereksamen) og HF fra Svendborg Gymnasium.
Det er kun elever, der skal gå i 10. klasse, der skal i brobygning. Elever i 9. klasse skal ikke i brobygningsforløb.

Er man tvivl om noget vedrørende brobygning vil vi naturligvis gerne hjælpe og besvare spørgsmål, men vi opfordrer til, at man i første omgang bruger studievejlederne på elevernes nuværende skoler.

Brobygning foregår fra Musikefterskolen i skoleåret 2015-16 i uge 43

Seneste nyt

Få ledige pladser tilbage til 19/20

Vi har kun få ledige pladser tilbage til næste skoleår, så det er ved at være sidste chance for tilmelding. Hvis du er i...

Læs mere her

Humble Festival

Fredag d. 24. maj kl. 10:00 - 14:00 afholder Musikefterskolen i Humble vores årlige Humble Festival. Humble festival...

Læs mere her

Generalforsamling

Der har været generalforsamling ved Musikefterskolen i Humble, og bestyrelsen for det kommende år er, som følger: Bib...

Læs mere her


Flere nyheder