Kor

Korsang er et centralt fag på skolen. Der arbejdes langt overvejende med rytmisk kor, men dog også med enkelte klassiske satser.

Der arbejdes med basal stemmelære, opvarmning og stemmetræning, efterfulgt af samklangsøvelser og indstudering af 3- og 4-stemmige satser.
Der fokuseres på den kropslige opstilling, staging og udtryk i forhold til korsangen, da fysik og musik er særlig intimt forbundet i sang.

Elevernes opmærksomhed og bevidsthed om klang, harmoni og stemme skærpes og opøves i den daglige undervisning.
I løbet af året optræder skolens kor som en forlængelse af undervisningen ved en lang række koncerter og arrangementer. Koret har således også en stor social dimension i skolens dagligdag og i oplevelsen af at være del af et fællesskab.
Gennem korsangen og koncertoplevelserne med koret forsøger vi at anskueliggøre, at den enkeltes indsats er vigtig for det samlede udtryk, for herigennem at anskueliggøre fællesskabets styrker! Vi forsøger endvidere at bibringe eleverne den helt særlige “efterskolefællesskabsfølelse” og inddrage erfaringerne fra korarbejdet i andre forhold og i dagliglivet på skolen.
Korundervisningen og korarbejdet er derfor ud over at være formel undervisning i musiske og tekniske færdigheder også en vigtig del af hverdagen, fællesskabet og livet på skolen.

Seneste nyt

Generalforsamling

Der har været generalforsamling ved Musikefterskolen i Humble, og bestyrelsen for det kommende år er, som følger: Bib...

Læs mere her

MusikCamp 2019

Den 28. juli - 3. august 2019 afholder Musikefterskolen i Humble MusikCamp for musikglade unge mellem 12 og 15 år. Her f...

Læs mere her

Teaterkoncert: Drømmer jeg drømmer

Musikefterskolen i Humble inviterer til gratis premiere på vores årlige teaterkoncert, som i år handler om drømme i bred...

Læs mere her


Flere nyheder