Rejser

Vil du med til New York og Berlin?

På Musikefterskolen i Humble mener vi, at den interkulturelle udveksling og forståelse er vigtig i en globaliseret verden, hvor vi færdes og arbejder på kryds og tværs af landegrænser. I løbet af skoleåret tager vi hvert år på studierejser til henholdsvis New York og Berlin, og vi får selv besøg af elever fra et musikgymnasium i Berlin.

På vores udenlandsrejser møder vi jævnaldrende unge, og naturligvis spiller musik og sang en rolle i mødet. Vi både optræder, udveksler og oplever! Vi rejser IKKE som turister, men som en integreret del af undervisningen i både de boglige og musiske fag.

Vi rejser sammen, fordi vi vil være fælles om oplevelsen. Derfor er rejsernes pris inkluderet i skolepengene på forhånd. Alle skal med, og der er hverken ekstra eller skjulte udgifter!

BERLINberlin-Foto (17), red.1
Den tyske metropol har rejst sig efter murens fald og er i dag en af Europas mest spændende og levende hovedstæder. Vi spiller masser af koncerter i Berlin og oplever byens mangfoldighed, historie, kulturtilbud og indbyggere på nærmeste hold. Vi møder de mennesker, der lever og bor der, i øjenhøjde. Vi laver workshops med vores venskabsklasser og besøger skoler i meget forskellige kvarterer. Måske har du allerede været i Berlin? Her venter en helt anden oplevelse! Skolen har både et stort fagligt/undervisningsmæssigt og musisk netværk i Berlin, som giver os mulighed for at lave en helt speciel tur, hvor vi kommer ”bag om byen”.

NEW YORK13072868_1159502737423364_5338232919991608872_o
New York er et kulturelt samlingspunkt, og musikken spiller overalt i byen; i parker, på gadehjørner, selv i subway’en – og man kan naturligvis også selv opsøge den på byens utallige spillesteder, koncerthuse og jazzklubber. Vi spiller også selv koncerter og møder elever fra lokale musikskoler. Vores lærere er særdeles stedkendte i byen – nogle betragter nærmest New York som deres andet hjem – og vi kan derfor tilbyde en studierejse udover det sædvanlige, hvor du vil komme helt tæt på kulturlivet og opleve byens skjulte perler.

Nøgleord for vores studierejser er kulturmødet, den musikalske oplevelse og den gode historie. Vi besøger skoler og jævnaldrende unge, udveksler musik og livserfaringer. Vi møder kunsten, arkitekturen og selvfølgelig musikken, som den tager sig ud og lever. Kort sagt: Vi får rejsemålenes historie, liv, kultur og mennesker ind under huden. I mødet med det fremmede bliver man altid mere klar over, hvem man selv er, og hvad der er det særlige for det sted, man kommer fra. Gennem musikken møder vi det fremmede med et fælles sprog og knytter musikalske bånd til vores omverden.

 

Seneste nyt

Ledige pladser til 18/19

Vi har stadig ledige pladser til efterskoleåret 2018/2019. Vil du have et musikalsk efterskoleår fyldt med fordybelse, f...

Læs mere her

New York og Berlin

Vi tager fremover fast på to studierejser hvert år til henholdsvis New York og Berlin. Vores studierejser er ikke turist...

Læs mere her

Tilmelding til MusikCamp 2018

Musikefterskolen i Humbles MusikCamp er en drømmeuge for musik- og sangglade unge fra 12-15 år.   Den 29...

Læs mere her


Flere nyheder