Valgfag og idræt

Valgfag

Som elev på Musikefterskolen i Humble skal du vælge et valgfag, som du har hele året. Udbuddet ændrer sig fra år til år, men kunne fx være:

Vokalensemble – er en videreførsel af korundervisningen. Her arbejder vi med sværere og mere krævende satser, og du bliver coachet i forhold til netop din stemme og klang. Endelig arbejder vi med improvisation og circlesong.

MGK-forberedelse – Her arbejder vi koncentreret med de elementer, som indgår i optagelsesprøven til MGK. Målet er, at du får styrket dine musiske kompetencer og bliver klar til MGK-uddannelsen.

Sangskriverværksted – Skriv dine egne numre. Med tekst, musik og arrangement. De færdige sange indspilles i skolens studie.

SSB, sang spil og bevægelse – er en videreførsel af den fælles SSB-undervisning. Her går vi mere i dybden og arbejder mere intensivt. Holdet er med til at skabe sekvenser til roadshowet.

Studie og teknik – Her arbejder vi med lyd og lys i forbindelse med skolens mange liveoptrædener. Du bliver også introduceret til skolens lydstudie, hvor du lærer at indspille, producere og mixe.

Improvisation og solospil – Her arbejder vi både praktisk og teoretisk med skalaer, genremæssige kendetegn, udtryk og teknik.

Elektronisk musik: Her producerer og komponerer du din egen elektroniske musik. Vi arbejder med teknik, udtryk og praktisk produktion.

Dans – er en videreførsel af danseundervisningen i idræt. Her arbejder vi mere i dybden og med flere detaljer, og der er større dansemæssige udfordringer. Desuden arbejder vi med at skabe vores egne koreografier.

Drama – Her arbejder vi med krop og udtryk. Du bliver trænet i at udtrykke dig med kropssprog og får styrket og udvidet din dramatiske ‘værktøjskasse’.

 

Idræt

I idrætsundervisningen har vi fokus på at komme rundt om alle idrættens facetter. Vi tilbyder prøveforberedende undervisning, hvilket vil sige, at vi i løbet af skoleåret vil blandt andet komme til at beskæftige os med forskellige boldspil, fysisk træning som fx cirkeltræning og konditionstræning, redskabsgymnastik, løb, spring og kast, akrobatik, fitness og dans i et væld af stilarter.

Idrætsundervisningen er meget varieret, og udover den prøveforberedende undervisning har vi også fokus på at skræddersy idrætsundervisningen efter elevernes ønsker og behov.

Hvis eleverne ønsker det, har vi mulighed for at tilbyde alternativ idrætsundervisning som fx. skateboarding, yoga, movement, inversions, rulleski og meget mere. Skolens elever har desuden fri adgang til det lokale fitnesscenter, som både kan bruges i idrætsundervisningen og i fritiden.

Seneste nyt

Få ledige pladser tilbage til 19/20

Vi har kun få ledige pladser tilbage til næste skoleår, så det er ved at være sidste chance for tilmelding. Hvis du er i...

Læs mere her

Humble Festival

Fredag d. 24. maj kl. 10:00 - 14:00 afholder Musikefterskolen i Humble vores årlige Humble Festival. Humble festival...

Læs mere her

Generalforsamling

Der har været generalforsamling ved Musikefterskolen i Humble, og bestyrelsen for det kommende år er, som følger: Bib...

Læs mere her


Flere nyheder