Studie 10

boglig6Studie 10 er Musikefterskolens prøvefri 10.-klasse for dig, som gerne vil have fokus på kreativitet, innovation og projektorienteret læring. Studie 10 bygger på de færdigheder, man har med sig fra 9. klasse, men søger at udvide læringsrummet, samtidig med at man lærer at arbejde selvstændigt og målrettet imod en ungdomsuddannelse.

Studie 10 er seriøs faglig undervisning på højt niveau med henblik på at oparbejde både specifikke faglige såvel som kreative og innovative kompetencer.

Den afgørende forskel fra vores almindelige undervisning er, at Studie 10 ikke er prøveafholdende og derfor heller ikke er bundet af de ministerielle pensumkrav. Det giver os mulighed for at arbejde mere problem- og projektorienteret, ligesom det også giver os mulighed for at lave nogle længere tematiske forløb som livsanskuelse, kunst og æstetik samt retorik og formidling.

Studie 10 skal på ingen måde ses som et sabbatår, men snarere et år, hvor de fagspecifikke kompetencer fra folkeskolen bringes i spil på nye måder og suppleres med innovative, kreative og kommunikative elementer.

På studie 10 foregår undervisningen både i de enkelte fag, nemlig dansk, matematik og engelsk, og igennem en række tværfaglige forløb, hvor vi har mulighed for at gå i dybden med problemstillinger og projekter, som der sjældent vil være tid til i de almindelige klasser. De enkelte fag har hver især et selvstændigt pensum uafhængigt af de ministerielle prøver, og de tværfaglige projekter afsluttes alle med en selvstændig opgave med fokus på formidling og kreativitet.

Studie 10 er uden karakterer eller prøver, og året afsluttes i stedet med en større skriftlig opgave med en væsentlig kreativ dimension. Opgaven skal tillige fremlægges og forsvares, således at det formidlingsmæssige element også tilgodeses. I stedet for karakterer får eleven en samlet udtalelse om fagligt niveau, indsats og udvikling ved årets afslutning.

 

Hør Liv Nøhr fortælle om, hvorfor hun valgte Studie 10, og hvad hun fik ud af det:

Seneste nyt

Kom på MusikCamp 2020

Fra den 26. juli – 1. august 2020 afholder vi vores populære MusikCamp for unge mellem 12 og 15 år, der er vilde med mus...

Læs mere her

Nu kan du igen besøge Musikefterskolen i Humble

Nu kan du igen besøge Musikefterskolen i Humble. Når du og dine forældre besøger os, bliver I vist rundt på skolen af to...

Læs mere her

PåskeCamp bliver PinseCamp

I år er Musikefterskolens PåskeCamp blevet til en PinseCamp pga. COVID-19. Så fremt det stemmer overens med myndighedern...

Læs mere her


Flere nyheder