Soloundervisning

TrommerSom elev på Musikefterskolen har du soloundervisning i dit hovedinstrument en gang om ugen – medmindre vi f.eks. er ude at rejse, på turné eller ved at opsætte musikteater. Du kan også have sang som ‘hovedinstrument’ på musiklinjerne.
Du har også mulighed for at tilkøbe ekstra soloundervisning i endnu et instrument.

Soloundervisningen kan ligge parallelt med den øvrige undervisning og kan derfor godt afvikles samtidig med fx danskundervisningen. I givet fald forlader du klassen, kort før solotimen begynder, og vender tilbage umiddelbart efter solotimen.