Julehygge på Alten

IMG_8873IMG_8879Julestemningen har for alvor lagt sig over Musikefterskolen, og der dufter af pebernødder, julelys og knas rundt på de mange gange og i elevhusene. En lille konkurrence er i gang: Hvem vinder mon julekonkurrencen og får morgenmad på sengen af lærerne sidste dag inden juleferien?

 

 

 

 

En dag på Alten i december.

It’s the most wonderful time of the year, ” lyder det ud af Altens højtalere klokken 22:30 d. 4. december. Alt imens gutterne så småt synger med på sangen, går de lige rundt omkring på Alten og sætter det sidste julepynt op og gør klar til at gå i seng. Lige før sengetid bliver drengene lige enige om, hvornår de skal stå op, hvis de skal nå at gøre klar til den lille event dagen efter. Snut, Sveske, Shakir, Bob, Django og Bongo gennemgår lige musikken én gang til og går i seng. Med julemusikken i hovedet og julestemningen i kroppen falder drengene i søvn, og der kommer ro over Alten. Men allerede tidligt i morgen skal de stå op igen.

Vækkeuret ringer klokken 6:45, og som teenagedrenge har gruppen lidt svært ved at komme op. De kommer dog i tanke om, hvad de skal, og julestemningen motiverer godt. De seks drenge i Altens orkester mødes først på gangen og gør pebernødderne klar, hvor de bagefter bevæger sig over mod spisesalen. Efter aftale med køkkenpersonale bliver drengene lukket ind omkring klokken 7:00. Forskellige akustiske instrumenter bliver sat op, sangen bliver lige øvet igennem igen, og hver indtager deres pladser, til når resten af eleverne møder op. Klokken er nu 7:45 og alle eleverne bliver lukket ind. Det er nu tid til at gennemføre Altens plan. Alt imens resten af eleverne tager plads i spisesalen, begynder de akustiske instrumenter at give lyde fra sig, og drengene fra Alten synger så stille og roligt den kendte og lidt overspillede ”Last Christmas”. Nede i den ene ende af spisesalen spreder julestemningen sig sammen med de bløde toner fra orkesteret, og resten af de drenge fra Alten, som ikke er med i orkesteret, deler pebernødder ud. Det hele topper, da der, til de daværende tyske besøgendes glæde, bliver sunget en tysk version af sangen. Efter at have spillet sangen et par gange til alles nydelse, sætter Altens drenge sig ned og spiser deres morgenmad. Dagen er nu startet godt ud.

 

 

En kommentar til “Julehygge på Alten

  1. Glædelig jul og godt nytår til Alten’s drenge. Det glæder mig at se, at mine “stjerner” er i brug. Håber I har fået lavet nogle guirlander af papir-
    strimlerne, så det kommer til at ligne Gertrud Sands julestue. Jeres store arbejde med julemusik, hygge om de andre, pebernødder og oppyntning bør føre til, at I vinder morgenmaden på sengen. I har fortjent det!!!
    /Bongo’s mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Ny studieretning: ArtLab

Studieretningen ArtLab er for dig, der ønsker et år med fokus på musik og kunst. På ArtLab har vi en eksperimenterende t...

Læs mere her

Ny studieretning: Body & Soul

Studieretningen Body & Soul er for dig, som er vild med musik, men som også er interesseret i det hele menneske og s...

Læs mere her

Ny studieretning: Music-Lab

Music-LAB er en studieretning for dig, der bare ikke kan få musik nok. Her får du mulighed for at fordybe dig fuldstændi...

Læs mere her


Flere nyheder