En musical bliver til!

Hver dag i hele musical-perioden skriver Valentin et blog-indlæg. Hvor langt er de forskellige hold mon nået? Er kostumepigerne igang med havguden Poseidons flotte kostume? Hvad med Teknikdrengene?

Er der mon fuld kontrol over musikerens stakke af noder? Kan danserne deres rappe trin – og hvad laver egentlig en PR-gruppe? Følg med og læs om Valentins mange stemningsgivende iagttagelser her: 

Anden dag:  Tidligere i dag gik jeg rundt for at suge noget stemning og inspiration til mig. Jeg gik fra det noget dunkle, hyggejazz-fyldte klasselokale “Karen Blixen” og ud i gården. Jeg lænede mig op af vores helt eget livets træ, “Yggdrasil” og tænkte: “En ny dag ligger for øjnene af os”. IMG_4867   En ny dag med repliklæsning, koreografi, PR og masser af hygge”. Eleverne er trætte og det mærkes tydeligt. Aldrig i min tid her, har Musikefterskolen været så stille. Langsomt retter jeg lidt på kraven og går ind mod Jomfruburet. Her holder det ene dansehold til. Det var som at gå ind til en begravelse eller bare en helt almindelig morgen for en teenager. Efter at have budt Mikkel op til dans, hvilket han desværre afslog, gik jeg videre mod Orkestergraven. Skuespillerne er noget af det sjoveste at se på fra balkonen. Måden Kim styrer de stakkels teenagebørn som var de hans små marionetdukker, er hylemorsomt og at høre deres feedback i slutningen af dagen er ren fryd. Så sent som i går blev jeg kontaktet af en skuespiller, som skulle være i bar mave i skuespillet. Han var ellevild og blev fra mange opfordret til at gå i gang med mavebøjningerne. Efter Orkestergraven gik jeg ned mod det efterhånden alt for varme Karen Blixen. Der gik ikke lang tid før jeg blev sløv i hovedet og måtte gå væk igen. Sammen med en pige fra PR holdet gik jeg over for at interviewe teknikholdet, som allerede var færdige med både lys og lyd. Herefter gik vi videre mod kostumeafdelingen. Det var første gang jeg var nede hos kostumerne. Aldrig har jeg set så meget stof på et sted før. Det var som Søstrene Grene, bare gange tusind. Syerskerne er enormt stressede og de kæmper hårdt for at blive færdige. Efter at have tilbragt en snes minutter eller to hos kostumepigerne føler jeg, at jeg har en nogenlunde fornemmelse af, ikke blot hvor langt vi er nået, men også en ide om hvordan eleverne har det med at forberede et så stort projekt. Det er hammerfedt. Nu kommer Laurits ind med varme drikkevarer, så jeg må slutte her. Et nyt blogindlæg venter på mandag. Os blogskribenter skal også holde weekend.

Første dag:  Så er Musikefterskolens musical skudt i gang. Øvelokalerne er optagede og fra skolegården kan man kun høre skuespillernes replikker blive gentaget på tværs af Orkestergraven, udelukkende afbrudt af små, meget præcise, råb fra vores musicallærer, Kim. Vi skal lave en musical baseret på den gamle oldgræske fortælling ”Odysseen”. IMG_4789 Kim brænder for det her projekt. Det har for ham været længe undervejs. Man kan mærke, at det på en eller anden vis er en slags hjertebarn for ham. Og nu må vi endelig ikke glemme Birgit. Birgit er bossen. Hun har skrevet manuskriptet med Kim. Det var også Birgit, der fandt ud af, at vi skulle lave en musical ud fra Odysseen. Birgit bestemmer :-). At se Birgit hjælpe skuespillerne fra sidelinjen, kan nok kun forklares ordenligt, hvis man selv har været der. At se de lærere, som til dagligt underviser i noget så tungt som tysk og historie, slå sig løs på en sådan måde, viser bare hvor meget de egentligt brænder for deres arbejde. Der er noget magisk ved at skyde et så stort projekt i gang. Al samarbejdet og alle de små ting, som til sidst forenes så det går op. Så det hele passer sammen. Jeg er allerede på nuværende tidspunkt overbevist om, at ‘Rejsen’ nok skal blive endnu en fantastisk oplevelse, her på Musikefterskolen i Humble. IMG_4908

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Vi uddanner ‘morgendagens stjerner’

Nu kan du læse om vores nye musik-10. klasse i Mer Monitor! Det århusianske musikmagasin bringer her i juni en artikel o...

Læs mere her

HEARTLAND!

Musikefterskolen var selvfølgelig med på festivalen Heartland, der løb af stabelen i weekenden. Vi var igen på scenen me...

Læs mere her

Musikefterskolen på Heartland!

Musikefterskolen er på plads, når festivalen Heartland løber af stabelen i pinseweekenden. Vi skal IGEN optræde med vore...

Læs mere her


Flere nyheder