Dét at være Humblebarn

 

10410479_10202741554767186_8088234424612680363_nAt have gået et år på Humble kan virke, som den største gave man nogensinde kan få. Humbletiden gik nærmest uden, at jeg nåede at opfatte det, og pludselig var året slut. I lang tid efter at efterskoleåret var stoppet, gik jeg rundt med en tro om, at jeg bare var på sommerferie og skulle tilbage en dag. Det troede jeg egentlig, lige indtil jeg tog til Efterskolernes Dag på Musikefterskolen, fordi jeg blev indbudt til at synge og optræde med mit gamle kor. Det var med meget blandede følelser, at jeg mødte op den 27. Sep. og jeg havde en klar barnlig idé om, at jeg på ingen måde ville bryde mig om de nye elever. De kunne da ikke bare, uden min årgangs tilladelse, tage skolen fra os. Ja, hvad pokker bildte de sig egentlig ind? Men da vi mødte dem, så dem optræde, med samme glæde som vi havde gjort, føltes det som om, at man allerede var venner. Vi var allerede en del af samme familie. For bare fordi at jeg ikke længere går på efterskolen, betyder det ikke, at Humbleparadiset ikke længere er mit. Der er bare 102 nye mennesker, jeg skal dele det med.

Hvad jeg dog slet ikke magtede at dele, var lærerne. At se dem joke og grine med de nye elever, med den ulidelige tanke om, at vi var blevet udskiftet, gjorde mig i dårligt humør. Især fordi jeg ikke er i tvivl om, at der aldrig vil være nogle andre lærere, der vil kunne udskifte dem. Men i løbet af dagen gik det op for mig, at en lærer på Humble, har ubegrænset hjerteplads. Det er som om, at hvis man kunne lave en obduktion af en ”Humblelærers” hjerte, så ville man finde et ekstra hjertekammer, hvor der var særligt plads til ”Humblebørn”. Det var skønt at se lærerne og skolen igen. Jeg har sjældent følt mig så hjemme, og jeg tog faktisk mig selv i at være på vej ind på mit værelse, i den tro jeg ikke skulle hjem igen.

Jeg går nu på gymnasiet, og min nye hverdag kan virke så tam og flad, i forhold til det liv, jeg havde på efterskolen. Humble var så ægte og intenst, og man kan have svært ved at tro på, at livet kan blive ligeså selvforglemmende igen. Men det går jo videre, og det er først der, at man opdager hvor mange erfaringer man har fået, og hvor meget man egentlig har lært. Hvis hverdagen bliver for kedelig, så mindes jeg efterskolen, som var fyldt med varme og fællesskab. Og uanset hvad, så véd jeg, at Humble altid vil være en del af mig. Det kan føles som om, der i løbet af året også voksede et ekstra hjertekammer i mig, med plads til Humble med alt hvad det indebærer. For et efterskoleår består jo ikke kun af lykke. Katastrofale hårdage, køkkenvagter og knuste hjerter, er også en del af pakken og gudskelov for de kontraster. På efterskolernes dag blev jeg bekræftet i, at Humble altid vil have sin plads i mig. Én gang Humblebarn, altid Humblebarn.

– Anna Holmark.

10417713_10202563199548417_5598524797764574130_n

1601224_740414725998836_620382800013760704_n

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Vi uddanner ‘morgendagens stjerner’

Nu kan du læse om vores nye musik-10. klasse i Mer Monitor! Det århusianske musikmagasin bringer her i juni en artikel o...

Læs mere her

HEARTLAND!

Musikefterskolen var selvfølgelig med på festivalen Heartland, der løb af stabelen i weekenden. Vi var igen på scenen me...

Læs mere her

Musikefterskolen på Heartland!

Musikefterskolen er på plads, når festivalen Heartland løber af stabelen i pinseweekenden. Vi skal IGEN optræde med vore...

Læs mere her


Flere nyheder