Bisse og Fælleskoret

Kordag med Bisse

Klokken er 8:10, og vi sidder allesammen og spiser morgenmad i spisesalen. Vi er spændte på en anderledes dag sammen med musikeren Bisse og hans band. Vi skal nemlig indspille 3 af Bisses egne sange til hans nye album. Som kor har vi fået lov til at synge 3 korsatser til de 3 sange, som Bisse har valgt ud til os. En spændende og oplevelsesrig dag ligger foran os.

bisse-15875016_1449939588379676_5044368449032055581_o

Vi starter allesammen med at gå ned i orkestergraven, hvor vi lige så stille begynder at varme op sammen med vores kor-lærere. Vi gennemgår de 3 sange, som vi skal være med på, og det går godt. Bisse samt band er ikke ankommet endnu, så vi starter ud alene. Vi får pause efter noget tid, og imens ankommer Bisse og band. Da vi kommer ind i orkestergraven igen, er Bisse og band stillet op på scenen. Det er vildt pludselig at se ham i virkeligheden, når vi på det sidste har hørt så meget om ham. Vi sætter os ned, og han siger et par ord til os. Vi venter alle i spænding på at høre ham synge. Pludselig begynder han at sige en masse ord i mikrofonen. En slags lydprøve. Derefter spørger han, om vi skal prøve det første nummer igennem, og han starter med at synge. Det lyder virkelig godt, og han synes også vores kor-arrangement er fedt. Det hele svinger, og bandet spiller også vildt godt. Efter nogle gennemspilninger med den første sang, går vi videre til den næste “Legeaftalen”. Der er tryk på, og energien bruser igennem lokalet. Vi hopper og danser. Spændingen er i top, og efter nogle timers øvning er det endelig tid til en god frokostpause.

bisse1-15940969_1449939695046332_2276625733765877728_n

Efter frokostpause er vi klar til en ny omgang kor. Siden at vi også skal optræde sammen med Bisse i store VEGA, prøver vi at stille op med band på vores scene i orkestergraven, og forstiller os, at det var som i VEGA. Vi står tæt og sammenpresset, men det er som om, at man næsten allerede kan forstille sig at stå i VEGA. Jeg får helt sommerfugle i maven. Bandet begynder at spille, og vi begynder at hoppe med på den lille scene. Man kan mærke kraften fra hoppene helt nede i benene. Den forventningsfulde stemning er ikke til at tage fejl af. Efter nogle gennemspilninger får vi lov til at gå ned af scenen og trække lidt luft i 5 minutter.

Det hele står klar til selve indspilningen efter pausen. Mikrofoner er stillet op i en ring, og 2 lydmænd sidder ved siden af. Vi er alle godt trætte efter en lang dag, men bliver nødt til at lægge al vores sidste energi i den sidste del af dagen. Vi begynder med den første sang, og tager den nogle gange, før den er i kassen. Det tager noget tid, men vi bliver ved, og Bisse hjælper også med at få koret på plads. Vi går igang med den anden sang og gentager processen. Bisse lægger al sin energi over i projektet, og man kan se hvor engageret han er. Det er vildt, at en sådan dygtig musiker, pludselig står på vores efterskole og indspiller sange til hans kommende album.

bisse2-15936856_1449939481713020_2164990325557729234_o

Dagen bliver sluttet godt af med den sidste indspilning af den sidste og 3. sang. Vi får sagt på gensyn til Bisse, og glæder os til at se ham igen på søndag i VEGA. Alt i alt var denne dag altså en succes. Dagen med Bisse bød både på udfordringer i forhold til at holde koncentrationen under alle indspilningerne, men også på oplevelsesrige stunder og nye indtryk. Vi endte altså med en fed ny plade og et godt minde om en god dag. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Vi uddanner ‘morgendagens stjerner’

Nu kan du læse om vores nye musik-10. klasse i Mer Monitor! Det århusianske musikmagasin bringer her i juni en artikel o...

Læs mere her

HEARTLAND!

Musikefterskolen var selvfølgelig med på festivalen Heartland, der løb af stabelen i weekenden. Vi var igen på scenen me...

Læs mere her

Musikefterskolen på Heartland!

Musikefterskolen er på plads, når festivalen Heartland løber af stabelen i pinseweekenden. Vi skal IGEN optræde med vore...

Læs mere her


Flere nyheder