Berlin – en fed by!

Vi var på studietur/turné i Berlin i forrige uge. Vi havde lavet det omtalte ”Road-show” (én stor fælles performance og et show sammensat af alle de musiske elementer, vi arbejder med i dagligdagen) i forvejen, så vi ligesom havde noget at optræde med. De lærere, som stod for showet var desværre lock-outet, men det resulterede bare i, at vi selv stod for det, og gav det vores eget præg. Et stort ansvar, der virkelig lykkedes!

Vi optrådte rundt omkring på forskellige skoler og spillesteder i Berlin. Både med Road-Showet og med sammenspilsholdene. Den sidste dag besøgte vi den samme skole, som besøgte os i november måned. Dér havde fritidsbands også mulighed for at fremføre noget. Så fedt!

Vi var i ugens løb inddelt i forskellige gå-grupper á ca. 12-13 stykker, med en enkelt lærer på hvert hold. Jeg var i Eiks gruppe, og han var heldigvis kendt med Berlin. Han viste os de vigtigste museer og mindepladser. For eksempel så vi det gamle Stasi-fængsel, hvor vi fik lov at gå ind i torturcellerne. Det var meget rørende, og en stille eftermiddag, da vi kom hjem. Vi så naturligvis også Muren og MauerPark.

Det at læse om Berlin og Berlins historie er én ting. Men det at være lige dér, hvor det hele skete var overvældende. Vi optrådte minimum en gang om dagen, undtagen weekenden, og når vi så var færdige havde nogle timer fri. Vi kunne gå i butikker, caféer og bare hygge os. Berlin er uden tvivl en fed by!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

Adventskoncert i Humble Kirke

Tiden nærmer sig for den årlige adventskoncert, hvor vi traditionen tro indbyder til stemningsfuld korkoncert i Humble K...

Læs mere her

JazzCamp – nyt camptilbud på Musikefterskolen i Humble

For første gang byder Musikefterskolen inden for til JazzCamp. JazzCamp er et tilbud til dig, der er vild med jazz og ge...

Læs mere her

Koncert: DJ i verdensklasse!

Anastasia Kristensen er et stjerneskud på den internationale DJ-scene. Den dansk-russiske DJ og producer har turneret ve...

Læs mere her


Flere nyheder